Andet,  Debat

Ingen fødselsdagsgave til Arthur

I dag er det Arthurs fødselsdag
Hurra! Hurra! Hurra!
Han sikkert sig IKKE en gave får,
som han har ønsket sig i år,
og dejlig chips med vaaaand til.

Hvad for noget! Får Arthur ingen gaver på sin fødselsdag? Nej det gør han ikke… I hvert fald ikke af hans mor og far. Hans bedsteforældre skal helt sikkert nok forkæle ham til op over begge øre, men vi har valgt ikke at give ham en gave – det har vi valgt, fordi han stadig er så lille. For ham er det bare en helt almindelig dag, og som i nok alle sammen ved, er det ekstremt dyrt at have børn. Er der noget han mangler – tøj, cremer, legetøj, service, sengetøj eller hvad ved jeg, så køber vi det til ham.

Han får hvad han mangler løbende, og vi kan derfor ikke se, hvorfor vi skal bruge ekstra penge på at købe en gave. Vi vil naturligvis gerne købe gaver til ham i fremtiden – men det bliver, når han er ældre og forstår dagen og kan værdsatte gaven.

 

Jamen det er jo hans første fødselsdag

Ja det er det – en meget speciel og stor dag for os som forældre. Derfor har jeg også knoklet for at få byttet min sene vagt på arbejdet, så jeg kan være mest muligt sammen med min søn i dag. Min kollega har været så sød at tage vagten for mig, så jeg glæder mig til at overøse Arthur med kram, kys og kærlighed, når han kommer hjem fra dagpleje senere.

Uddeling i vuggestue/dagpleje 

De fleste forældre sørger for, at der kan blive delt noget ud i forbindelse med deres barns fødselsdag. Gerne en banan der ligner en delfin,  et bæger med frugt i, en grøn Kaj-bolle eller ostehaps og figenstænger.
Arthur elsker Majs Puffs aka baby chips fra Ellas Kitchen – så kald mig bare upædagogisk, men dem skal han dele ud i dagplejen.

//C

20 kommentarer

  • Lotte

    Stort tillykke med Arthur.
    Jeg tror ikke han får psykoser, fordi han ikke får gave af mor og far. Jeres kærlighed, kys og kram er jo en gave i sig selv ❤️

  • Emma

    Min mand og jeg gav heller ikke vores søn gaver da han blev 1 år, af samme grund som jer. Han fik heller ikke julegaver fra os – han vidste jo alligevel ikke hvilken gave som var fra hvem ??‍♀️
    Og nu er det jo ikke ligefrem fordi det kun er 2 gange om året de får noget…
    De er jo så møgforkælet hele tiden.

  • Kristina

    Vi har taget samme valg ift. vores datter! Så længe hun ikke har noget begreb om, hvor gaverne kommer fra, får hun heller ikke af os – hun skal nok få rigeligt af alle andre, så vi sparer det væk, og det sker der sgu ikke noget ved! ?

  • Michelle rørmand Ravn

    Vi delte både frugt og majssnack ud, da det er noget vores datter virkelig nyder Big time. Og majssnack var et hit hos ALLE børnene i vuggestuen ?

    Så hvis A er glad for dem, syntes jeg det er vigtigere end højt belagt frugt (det er der skam heller ikke noget galt i – det havde vi også selv med) det vigtigste er at ens barn er glad ?

  • Sisse

    Stort tillykke med Arthur! Jeg forstår jeres beslutning til fulde, han skal nok få alle de gaver han kunne drømme om alligevel ? jeg nyder at følge sin insta, stories og blog om dig og din familie, tak for dig/jer! ?

    • Denperfektemor

      Mange tak Sisse ❤️ Jaa præcis – de mangler ikke noget de små pus ? Hvor er det dejligt at høre – Det er mig der takker mange gange fordi du følger med! ❤️

  • Stine

    Mine børn virker ikke traumatiserede – de er nu 5 og 7. Og fik ingen gaver af mor og far til hverken et års fødselsdag eller de første to juleaftner.
    Alligevel var der bjerge af gaver til dem.

  • Christina

    Vires fik hverken julegave eller fødselsdagsgave det første år, det går jo nok, hun fik alligevel mange ? men efterfølgende har hun, så begyndte hun at forstå konceptet ?

  • Esma

    Min datter fylder 3 år på lørdag. Og det er først i år hun får gaver og vi holder det. Og det er kun fordi hun selv spørg efter det. ? Hun mangler intet og er først rigtig bekendt med hvad en fødselsdag er nu. Og selv nu er hun heller ikke helt med på hvad det er for noget ?

  • Lene

    Vi har gjort nøjagtigt det samme med vores drenge (5, 2 og 0 år). Først til 3 års fødselsdag fik den ældste fødselsdagsgave af os – af præcis samme årsager som du nævner. Den mellemste har ikke fået endnu heller (kun af storebror).
    Til jul har vi fulgt samme koncept. Og gaven fra os har bare været en lille ting.

  • Michelle

    Åh tak. Tak for at sige det højt. Jeg går og bøvler med om jeg “bør” købe en gave til min datters første fødselsdag og følte ikke jeg kunne ikke-købe. Men det kan jeg nu, med lidt mindre shaming i mit hoved for jeg gør mig præcis samme tanker som dig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *