Parforhold

Sådan holder du liv i dit parforhold

Hele 98% af jer ville gerne vide, hvad Kipper og jeg gør gør for at holde liv i vores parforhold. Derfor har jeg nu, i samarbejde med min skønne Kipper, skrevet dette personlige indlæg til jer. Vi har lavet nedenstående guidelines til os selv, og forsøger så vidt muligt at overholde hvert punkt. Som alle andre, kan det selvfølgelig glippe i en travl hverdag, så vi når det vi når. Der er dog punkter, vi ikke går på kompromis med, og når (ja ikke hvis!) vi er inde i en dårlig periode, sørger vi for at være ekstra gode.
Grundstenen for hele vores parforhold er ærlighed, åbenhed, tillid og kommunikation. De 4 punkter bruger vi næsten altid – både i hverdagen og efter skænderier… Ja i skænderier kan jeg desværre godt være noget af en bitch, så der kan jeg godt glemme at bruge det – upsi.

Jeg håber, at i kan få gavn af  nogle af nedenstående punkter.

Faste datedage

Før vi blev forældre havde vi datedag hver 2. måned. Vi skiftedes til at overraske den anden, så dvs. vi kun skulle afholde 3 dates om året hver. Virkelig det hyggeligste koncept – både at blive overrasket men mindst lige så meget at overraske. Vores dates har været alt lige fra festligt overnatning på Oslo færgen med drinks og dans, hjemme spille dag i nattøj, et romantisk weekend ophold i Rom og en sjov tur til Bonbonland. Efter vi er blevet forældre, er vores datedage rykket til hver 3. måned i stedet

Nærvær

Vi gør os utrolig meget i nærvær i alle afskygninger. Det er vigtigt for Kipper med fordybelse, når han fx læser, og vigtigt for mig at have ro efter en lang dag på arbejdet. Derfor har vi regler om, at man er nærværende i det man laver. Sidder jeg fx med min telefon forstyrre Kipper ikke, før jeg selv henvender mig. Denne regel er utrolig givende for os, fordi vi også bruger den i parforholdet. Snakker vi sammen må opkald, oprydning og egne gøremål vente.

Velkommen hjem

Når den sidste af os er kommet hjem, står den på en afslappende stund. Ikke mange minutter, men stunden er der. Intet praktisk skal ordens, og målet er at “samle familien”. Vi sørger for, at få sagt ordenligt hej med en krammer og en møs, slappe af og lege med Arthur.

10 min. spørgerunde

Den mest usexede og mest nødvendige regel. I kender det nok – ungen er lagt i seng, man er selv helt smadret og den nemmeste løsning er at glo på en eller anden skærm. Man er så træt og fyldt op af dagen, men vi priorieter at huske hinanden om aftenen. Derfor skal vi snakke ordenligt sammen i mindst 10 min. (Ja det kan lyde dybt åndssvagt), men det er bare så vigtigt. En rolig stund uden børn, hvor man rigtig kan få hørt hvordan den anden har det, og hvordan arbejdsdagen gik frem for det “fin nok” man fik tidligere.

Omfavn rod og takeaway

Ja som perfektionist, og vist nok os tidligere OCD ramt, har jeg haft en indre kamp med at acceptere rod. Hold kæft, hvor hader jeg bare rod! Det er helt ekstremt, men som småbørn familie, vil der altid være rod – Hvis ikke synligt så usynligt rod. Kipper havde, overraskende nok, som mand nemmere ved at acceptere rod og kaos end mig i starten, men nu er jeg altså næsten lige så god. Somme tider spiser vi takeaway 2 gange i ugen, eller tager kødsovs op af fryseren for 3 gang på 14 dage, men sådan har vi besluttet, at det være. Tid til afslapning hver for sig og sammen er og bliver vigtigst for os. 

De 3 musketerer

Vi passer så godt på  hinanden og vores lille familie, at jeg næsten kunne tude over det. Kipper har måtte udsætte sit studie fordi han er kommet for meget bagud pga. min fødselsdepression, jeg har passet Arthur i et år, selvom jeg følte jeg ikke kunne, og vi har hver især aflyst byture, caféture osv. med vores venner for at være der for hinanden. Vi har hinandens ryg i solskin og stormvejr – dag og nat. Vi er 100% et team, og ved at vi altid kan kalde en SOS og så står den anden klar uden at tøve.

Accept af ulige fordeling

Herhjemme er det sidste vi går op i retfærdighed. Retfærdighed forstået på den måde, at hvis jeg gør dit, skal du gøre dat. Den ene af os tjener pengene, men vi får lige mange hver, og fx laver Kipper ofte mest praktisk i hverdagene. Det gør han, af den simple årsag at han ikke har samme behov for at lade op, som jeg har. Så hvorfor ikke gøre det på den måde? Fordi han laver mest skylder jeg ham ikke noget. Accepten fra den ene part og
tilliden fra den anden, til at der bliver råbt højt, hvis det bliver for meget er bare fantastisk.

//C

4 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *