Andet

Dræn i ørerne – hvad kan i forvente?

Arthur har i dag fået lagt det længe ventede dræn på begge ører. Han har nemlig haft gentagende mellemøresbetændelser, og væske på ørerne. Han har dog sovet igennem om natten, og da ørerbørn ofte sover dårligt, tog det lægerne lidt tid at finde ud af, hvor slemt det egentligt stod til. 

Restriktioner ved dræn 

Når der lægges dræn, bliver det gjort i fuld narkose, og der skal der fastes inden operationen. Der må derfor ikke spises eller drikkes senere end 6 timer før møde tidspunktet – dog må der gerne drikkes postevand indtil 2 timer før. 

Hangry børn 

Arthur fik en tid kl. 10:20 i dag, hvilket betød, at hans sidste måltid var i går aftes! Vi gav ham derfor 2 lure i går i stedet for 1, og puttede ham kl. 21 frem for  kl. 19:30, som vi plejer. Han sov til 7:30 og var meget sur og sulten, da han vågnede. 

Gode råd 

Vi sørgede for at spise vores morgenmad i smug og nævnte så vidt muligt ikke ordene sulten, mad, spise osv. – de ord blev han nemlig forståeligt nok ked af at høre. Vi kunne holde ham hen i en del tid med tv, telefoner og en masse leg, men til sidst var det svært at få hans tanker væk. Vi valgte derfor, på opfordring fra nogen af jer, at tage hen på biblioteket. At være et andet sted med masser af nyt spændende legetøj, afledte hans opmærksomhed rigtig fint. Der blev vi til klokken blev nok til, at vi kunne tage direkte hen til lægen.

Hyle hytten 

Da vi ankom til lægen, var der en ret trykket stemning. Hos mange læger sætter de en hel dag af til operationer, og derfor er alle der af den nogenlunde samme årsag. Det kunne tydelig mærkes, da der kom grædende og skrigende børn ud fra rummene, og mødrene sad og græd. Ja det lyder hæsligt, og det er ikke for at skræmme nogen, men sådan oplevede jeg det. Selvfølgelig var der også  søde læger til stede, og vi forældre forsøgte at berolige hinanden. Det var enormt iøjnefaldene at se, at alle kom i par – både mor og far. Far var rolig og fattet, mens alle mødre, inkl. mig selv,  græd.

Jeg kunne mærke, at jeg allerede var ved at græde inden vi skulle ind, fordi forældrene var så berørte og børnene var kede af det, når de kom ud. Jeg forblev dog fattet, og det blev vores tur.

Godnat nus 

Arthur gik selv ind i operationsrummet, imens han holdt mig i hånden. Han synes det hele var enormt spændende, og vi blev mødt af en sød læge. Meget hurtigt blev der sagt, at han skulle op og ligge på briksen, og det kom han så. Kipper og jeg sad på hver vores side og holdt ham i hånden. Lægen lagde narkose masken på hans mund og næse og det kunne han ikke lide. Han kæmpede derfor imod, og det var ret ubehageligt at holde ham fast. Dog var det ikke så ubehageligt, som jeg havde regnet med, og det hjalp mig utroligt meget at snakke højt til ham. At høre mig, vidste jeg, at han kunne, så jeg holdt hans hånd hårdt og sagde hele tiden “Jeg er lige her. Jeg passer på dig. Du er så sej. Det er snart overstået osv.”.  Derudover kiggede jeg slet ikke på hans øjne, da jeg har hørt historier om at de kan rulle med øjnene, og det selvfølgelig ikke er rart at se på. 

Slap for den “døde” krop

Alle har fortalt mig, at det ligner, at de er døde, når de er i fuld narkose. Lægen var overraskende forstående og professionel, så da Arthur begyndte at blive mere slap i kroppen, og ikke skulle holdes fast længere, sendte han os straks ud af rummet. Han sagde blot, at der ikke var grund til, at vi var derinde længere. Vi gik derfor ud, imens han stadig havde masken på og fik det sidste narkose. Jeg kunne dog alligevel ikke undgå at fælde en tåre på vej ud, og jeg små hylede da også kort i venteværelset. 

Opvågningen 

Få minutter efter blev vi kaldt ind i et andet rum, hvor han lå til opvågning. Også her forberedte jeg mig på det værste syn, da jeg har hørt så mange beretninger om hvor skræmmende det er. Han lå på siden, og jeg synes slet ikke, at det var så slemt at se ham! Han sov virkelig tungt, og personligt synes jeg ikke, at han lignede en død person. Da de bar det næste barn ind i rummet, kunne jeg dog godt se, at børnene i fuld narkose er meget langt væk, og lægerne er gode til at ligge dem på en god måde.

Turen hjem 

Efter noget tid skulle vi vække Arthur. Han var naturligvis lidt omtåget og ked af det oven på operationen, men han klarede det så flot. Han var dog ikke så glad for at få overtøj på, ligesom ingen af de andre børn var, men det gik fint. Vi tog det stille og roligt på cykelturen hjem, også stod den ellers på mad. Da børnene kan have kvalme efter narkosen startede vi stille og roligt ud med maden. Der gik dog ikke længe, før Arthur kørte alt maden ned, og han kastede ikke op. Herefter legede han, og virkede kun en smule pyller – ellers var alt, som det plejede at være.

Overvågning af den første lur

Lige nu sover han sin første lur efter operationen, og den skal overvåges i tilfælde af opkastninger. Derfor holder vi på skift øje med ham, og sender ham en masse kærlighed igennem luften.

Jeg er så spændt på at se, om hans balance bliver bedre, eller om han fortsat vil gå rundt, som en halvblind gammel hund.

Derudover håber jeg ikke, at hans gode sovehjerte har ændret sig, da vi elsker, at han sover igennem om natten. Hov, må man egentligt sige det? Ja, det må man godt..

//C 

9 Comments

  • Trine

    Håber at indgrebet hjælper ham ❤️
    Vores datter på 2 år skal i narkose og have lagt dræn for 4. gang på et år. Det syntes moderen er lige rigeligt efterhånden. Men heldigvis er det jo et lille indgreb som er hurtig overstået ☺️ Den første gang var de 3 voksne mennesker til at holde hende da hun skulle lægges til at sove. Det var virkelig ubehageligt og jeg var helt ulykkelig. De andre gange er det heldigvis gået smertefrit og vi har ikke mærket noget på hende efterfølgende.

    • Denperfektemor

      Mange tak ❤️ Puha, det lyder også som noget af en omgang! Sender jer alle de bedste tanker, og håber at 4. gang er lykkens gang!!

  • Bettina

    Seje lille mand❤️ Vores Bertram fra april 2017 fik dræn i begge ører for præcis en uge siden. Jeg oplevede det hele præcis på samme måde som dig. Synes faktisk det mest udfordrende var fasten. Vi havde tid 14.30 så her nåede vi morgenmad og så var det bare væk fra køkkenskufferne? men seje små mennesker! Bilder mig ind vi har fået en gladere dreng. Glæder mig til at høre hvordan det ændres hos jer ? hvordan er Arthurs sprog egentlig?

    • Denperfektemor

      Fedt jeg ikke er den eneste der havde det sådan haha ❤️ Ja, de er virkelig seje de små! ??
      Hans sprog er ret godt – følger med ?

  • Naja

    Åh jeg har tårer ned ad kinderne af at læse dette. Min søn har fået lagt dræn to gange og jeg synes det er så hårdt at se ham i narkose ? Det vænner jeg mig godt nok ikke til!
    Håber drænene bliver til stor glæde! Det har de hvertfald blevet herhjemme ?

  • Camilla Kristensen

    Hvis han har sovet fint osv., hvordan vidste i så at det stod galt til- og hvor galt stod det til?
    Min datter har nemlig lidt vand i ørene og vi “holder det nede” ved at dryppe hendes næse med saltvand hver dag, men det er der jo stadig ? hun har aldrig haft mellemørebetændelse, men jeg kan da godt blive nervøs om der er andre “down sides”, når du skriver som du skriver ☺️ Tænk nu hvis jeg overser noget ?

    • Denperfektemor

      Gentagende mellemøresbetændelser også er hans balance rigtig dårlig ❤️
      Ja det er jo svært at sige – det er altid godt at få det tjekket et par gange tænker jeg ?

  • Signe Inge

    Hej Camilla,
    Må jeg spørge hvordan du ved at din datter har vand i ørerne? Og hvordan det fungerer at holde det nede med saltvand?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *